editorial

De af jer, der jævnligt læser med på bloggen, ved, at vores hus er bygget på en grund, hvor der tidligere lå et gammelt, faldefærdigt hus. Men hvad mange af jer ikke ved (i hvert fald ikke med sikkerhed) er, at vi havde en boligadvokat med indover, da vi købte huset i sin tid. Jeg er blevet spurgt et par gange, om det virkelig var nødvendigt, når vi alligevel skulle bygge nyt, så derfor har jeg besluttet at fortælle vores syn på sagen. For ja, det var i den grad nødvendigt.

SÅ mange ting vi ikke vidste!

Ærligt: Vi troede, at det der med at rive et hus ned, det var da bare noget, man gjorde. Det er det ikke, skal jeg hilse at sige. I hvert fald ikke i vores tilfælde. Heldigvis går vi jo med livrem og seler, så vi havde en boligadvokat med på sagen, inden vi underskrev købsaftalen (https://eboligadvokat.dk/). Og gudskelov for det. Det var så mange ting, vi slet ikke var klar over, at man skulle tjekke. Lad os se:

– Fredning. Åbenbart var huset så gammelt, at byens museum ønskede, at det skulle fredes. Så kunne vi ha’ stået der med et hus, der ikke måtte rives ned, men som i stedet skulle sættes i stand. Heldigvis mente kommunen, at det trods alt var for faldefærdigt.

– Forurening i jorden. Ja, sådan noget kan der også være, og så koster det mange penge at køre jorden væk. Heldigvis var der ingen forurening her. Og det kostede alligevel ret meget at køre jorden væk, synes jeg.

– Lokalplaner i området. Sådan nogle viste der sig faktisk at være en hel del af, og derfor var der nogle ret klare rammer for, hvordan vores nye hus skulle se ud udvendigt. Vi kunne godt forlige os med kravene, men havde valget været frit, så havde vi nok bygget et anderledes hus.

Så kort sagt: Brug nu bare en boligadvokat. Vi vil gøre det igen til hver en tid!