editorial

Lad os tage yderpolerne af, hvordan man forsøger at møve sig frem i et firma:

1) Man har spidse albuer og udnytter alle kneb, der næsten er på kanten til det lovlige, for at få mulighed for at avancere i et firma og få flere frynsegoder foruden en god løn.

2) Man arbejder bare på arbejdspladsen, fordi man skal lave noget, og pengene skal komme ind et sted fra, så man kan betale udgifterne. Faktisk ligger det på vippen, om man bliver fyret.

Derimellem finder man også den motiverede medarbejder, der altid yder sit bedste og måske godt kunne tænke sig at blive forfremmet, men det er mest det daglige arbejde, der bærer glæden i sig selv.

Så er der også dem, der godt kan lide at lave sit arbejde og får glade kunder med sig, men som heller ikke vil stikke sit hoved for langt frem af frygt for, at man bliver set på på den forkerte måde – eller man er bare genert og sky.
Derfor er man glad for, at man har sit job, og så behøver tingene ikke ændre sig.

Dette handler ofte om personlighedsforskelle, og det kunne sagtens tænke sig at finde sted i for eksempel et malerfirma i Køge, hvor en given medarbejder måske ligefrem ønsker at overtage firmaet og forandre det efter sin vision, blive chefen og drive tingene, som man selv forestiller sig det.

Så er der den nye medarbejder, der ikke rigtig trives, fordi man finder ud af, at sådan en arbejdsplads måske ikke var den rette for en. Både måske fordi, arbejdet ikke passer en, eller måske var arbejdspladsen i Køge bare ikke den rette af sin slags.

Det kan være skægt at betragte udefra, hvilke typer der er i et firma.

Prøv at se på dig selv og dine andre medarbejdere på din arbejdsplads. Hvem er du, og hvem er de andre?