Obama i spilBarack Obama viser nu politiske reklamer i online spil. Som i hosstående skærmbillede henvender han sig til spillere (mest unge) om at smutte hen og stemme. Annoncerne ses i de 10 amerikanske stater, hvor man kan stemme før valgdagen. Obama, der er god til at bruge de sociale medier, henviser til sit site VoteForChange, som viser vælgere vej til deres første kryds. Dagbladet The San Francisco Chronicle skriver, at målgruppen er sportsentusiaster.