Musik uden DRM beskyttelse
Nu er Apple ikke uden problemer med sit musiksalg. EU har netop taget hul på en sag mod firmaet, som beskyldes for at have forskellige priser på musiknumre land og land imellem. iTunes har lande-specifikke musikbutikker. Apple forsvarer sig med, at det er musikindustrien, der har stillet kravet, fordi den ønsker at beskyttet de enkelte markeder mod online handel (moderne parrallel-import). EU giver Apple ret. Nu har Apple ikke just været modstander af DRM systemet – altså før EU begyndte at læne sig tungt op af firmaets monopollignende online handel med musik. Æren for dette skift i holdning går til EMI – ikke Apple, skriver Engadget. Og her er et par detaljer før champagneproppen flyver. Hvis man vil købe musikfiler uden kopibeskyttelse (uden DRM), så bliver de dyrere og de gamle 128-bit AAC-filer forbliver som de er med DRM. Priserne for musik uden copyright-beskyttelse bliver 30 % højere, og så må man bare genkøbe sin musik, hvis det er vigtigt. Men … DRM-frie AAC-musikfiler i højere 256bks kvalitet kan ikke afspilles på en almindelig iPod, som bruger mp3 formatet. Apple vælger ikke at sælge DRM-fri musik som mp3. Groft sagt aner ingen af alle de andre musikafspillere derude, hvad en AAC-fil er. Blandt enkelte undtagelser er MS Zune og nogle Sony afspillere, men kan de integreres med iTunes? Gæt en gang. Musiknumrene skal altså hentes ned i iTunes softwaren (gratis) og derefter flyttes manuelt ud af iTunes og videre til en ikke-iPod, så indtil videre er det så som så med afskaffelsen af DRM på musik. Men nyheden får stadig smilene frem, hvor DRM er forhadt. Video og film er en helt anden boldgade. |
||
