editorial

Skal I på tur med skolen, er Aarhus et oplagt sted at tage hen. Det kan være på en lejrtur, hvis I bor længere væk, eller det kan være på en dagstur, hvis skolen ligger i nærheden af Aarhus. På en skoletur skal der selvfølgelig være et fagligt indhold, og der har Aarhus også rigtig meget at byde på. For eksempel kan I besøge et af Science Museerne, hvis I gerne vil på museum i Århus. 

Science Museerne består af tre forskellige steder. Det er Botanisk Have, Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet. Der vil altså være god mulighed for at få et besøg til at passe ind i det tema, som I har i klassen i øjeblikket. Dermed kan I gøre besøget relevant og spændende for eleverne. 

Hvis I gerne vil blive i nærheden af midtbyen, kan I besøge Botanisk Have. Det ligger lige bag ved den Gamle By, så en oplagt mulighed vil være, at I kombinerer de to, hvis I gerne vil give eleverne mulighed for at lære om både historie og naturvidenskab. Se mere her

image

Fordybelse på Steno Museet og Ole Rømer Observatoriet

Har I større børn med på turen til Aarhus, vil I kunne fordybe jer i en række forskellige former for emner på Steno Museet. Der har de skiftende udstillinger om naturvidenskab. Det handler derfor bare om at holde øje med, hvad de udstiller, når I er der og finde en vinkel, så du kan linke det til den øvrige undervisning. 

Også på Ole Rømer Observatoriet har I mulighed for at fordybe jer. Der skal I selvfølgelig ud om aftenen, så I kan nyde synet af stjernerne gennem deres teleskop. Det er en god mulighed, hvis I er på lejrtur i Aarhus, hvor børnene alligevel skal overnatte der. Der kan I arrangere, at I tager derhen en aften.