editorial

Er du træt af, at mange lamper ligner hinanden? De har samme form, samme farve og samme materialevalg – og så hænger de i så mange hjem. Det undgår du ved at vælge en lampe fra Gubi. Gubi lamper er nemlig anderledes i både udformning og materialevalg. De er smukke, enkle og meget elegante i deres udtryk, som de hænger der i stuen over spisebordet. Selvom prisen også er derefter, så er du sikker på at få en lampe som ingen andre. For Gubi lamperne tager sig forskelligt ud fra rum til rum og fra indretning til indretning. Er det ikke bare fedt at få fingrene i en lampe, som ikke ligner alle de andre? Så skal du bare læse videre her.

Æstetik på højeste plan
Gubi er et designfirma med rødder i det danske, men har vundet stor international anerkendelse – og det forstår man udmærket godt. Hos Gubi er gamle designklassikere fundet frem og nyfortolket, så der både er alt det gode fra fortiden og det spændende fra fremtiden. Netop denne kombination af stilarter giver æstetik på højeste plan, og du er ikke i tvivl om, at lamperne emmer af luksuriøsitet.

Gubi må siges at forene design og funktionalitet til perfektion. For en lampe skal nemlig ikke bare være en lampe. Udover at lamper selvfølgelig skal opfylde en funktionalitet ved at give os lys, så skal de også skabe lige præcis den stemning, som vi ønsker, at lyset skal give i det pågældende rum.

En af Gubis helt store bestsellere er serien Multi-Lite. Serien kommer i både gulvlampe, pendel og bordlampe. Ved et hurtigt kast på lamperne forledes man til at tænke på Verner Pantons Flowerpot serie med halvkuglerne og materialet. Men i den her lampeserie skaber metalringen rundt om selve lampeskærmen et helt særligt elegant udtryk. Metalringen kan rotere, og du kan derved skabe forskellige lysvinkler, som i den grad giver en lampe som ingen andre.