Klimakonference COP15 går til rødderne 26. september
Ledere fra 170 lande og tusinder andre vil søge til København i december 2009. Ideen bag WWViews er, at nationale ledere gennem projektet bliver udstyret med input fra deres eget lands græsrødder. Bag processen står Teknologirådet, altså Folketingets teknologisk rådgiver. Baggrunden er års arbejde med den politiske beslutningsproces, en viden som her for første gang bringes ud i globalt solskin. Fundamentet for metoden er traditionelle borgermøder – alle afholdt den 26. september – i deltagerlande spredt over hele kloden. På basis af fælles oplæg giver de deres ledere viden og holdninger til almindelige mennesker problemer, holdninger og behov. Essensen af folks viden udledes via meningsmålinger i grupperne og spørgeskemaer. Det hele samles via internet. Brugen af internet er et forsøg på at nå ud i alle hjørner og afkroge af verdenssamfundet, idet klimaet vedrører og berører alle og enhver. På hjemmesiden kan man således indrapportere sin gruppes holdninger til analyse og bearbejdning. |
||
