Yahoo! foran Google

Skrevet af Dan, Tor, 2009-02-19 12:42

Yahoo! search resultatYahoo! search resultatIkke ofte ser man, at Yahoo! kommer før Google indenfor annoncering, men nu er det altså sket. Førstnævnte kommer nu med søgeannoncer, som indeholder illustrationer og video. Det kaldes “Richs ads in search”.

Indtil videre er det kun firmaer med velkendte logoer (brands), som har fået lov til at lege med. Yahoo! siger, at klik-raterne stiger med 10 procent, hvis der er visuelt indhold i en søgeannonce. En industrianlytiker fra Razorfish mener reaktionerne er lidt svagere.

Markedet for annoncering skifter på grund af krisen – annoncørerne bruger søgereklamer, fordi resultaterne direkte kan måles. Yahoo!, som slet ikke er død, havde stigende omsætning på søgninger (11 procent) i fjerde kvartal af 2008. Salget af bannerreklamer gik ned 2 procent i samme periode.

Yahoo!s søgebusiness er stadig til salg, og Microsoft er fortsat på banen for at købe. De to kan bare ikke blive enige, heller ikke efter Yahoo! fik nu topchef. Virkeligheden er, at Yahoo!s andel af søgemarkedet er faldet fra 13,8 til 10,4 procent siden 2004 – mens Googles er mere end fordoblet til 67,7 procent. Det fortæller også noget om alle de andre søgemaskiners gennemslagskraft.

(Kilde Washington Post)

 
     
Blog by Blog