Microsoft byder på Yahoo!
Er det her overraskende? Både i 2006 og 2007 har der været forhandlinger mellem de to om sammenslutning, men Yahoo! afbrød dem for et år siden i forventning om at tingene gik fremad. De seneste regnskaber, omtalt her på Blog by Blog den 30/1, viser, at det slet ikke går som ønsket. Begge firmaer synes ude af stand til at konkurrere med Google’s online dominans både hvad angår søgninger og annoncesalg. Tidligere snakkede de to en sammenlægning – nu vil Ballmer overtage Yahoo!. Yahoo!s aktier tog et spring opad på 50 procent på dette her købsbud – mens Microsoft og Google faldt lidt. Det vil være overordentligt vanskeligt for Yahoo! at sige nej til at sælge til en så stor overpris – aktionærerne vil gerne have en præmie. En så stor handel skal typisk godkendes af de federale amerikanske myndigheder. det kan tage 6 måneder. Der kunne jo også dukke andre købere op, nu hvor Yahoo! er på blokken. |
||
