$75 computeren forberedes

Skrevet af Dan, Tor, 2008-01-10 21:07

Kan man producere en bærbar computer for $75. YES! siger den tidligere tekniske chef for OLPC XO projektet, Mary Lou Jepsen i henhold til InfoWorld. Hendes nye venture hedder Pixel Qi, og på firmaets blog står der faktisk, at det kan gøres. Hun skulle vide det.

Pixel Qi firmaet er kun 14 dage gammelt. Mary Lou Jepsen forlod OLPC for at udnytte teknologier, som hun har opfundet og patenteret i forbindelse med $100 computer projektet. Hun vil levere teknologi til OLPC-projektet til kostpris, mens vi andre må betale en kommerciel pris. At hun forlader OLPC projektet har skabt rygter og utilfredshed.

De nye maskiner fra Everex (Cloudbook) og den knap så nye Eee fra ASUSTeK Computer til $400 er nedfald fra det gennembrud, som MIT har lavet med deres OLPC-projekt, hvor den superavancerede $100 computer til de fattige har brudt prisgulvet for computere ned. Markedet for de nye maskiner er ikke de fattige lande (endnu), men producenterne forsøger at sætte sig på et nyt marked før iPhone, Blackberrys, high-end mobiltelefoner og andre PDA’er vokser sig store nok.


 
     
Blog by Blog