Det alle helst vil have fra deres søgemaskine er hurtige og relevante svar og annoncer. I dag har Google åbnet for en ny service kaldet “Søgeoversigt” (på dansk også), som zoomer ind på personaliserede og derfor bedre resultater. Den slags bliver mere og mere vigtigt som internet vokser.
Det drejer sig om en kombination af ens tidligere søgninger og ens surfing-historik, således at man kan træne Google til at finde emner i ens sfære. “PH” har handle om lamper, kemi eller eksamensbeviser og måske endda frøken Hilton. Google vil fremover vide, hvor man er henne emnemæssigt, fortæller den produktansvarlige Sep Kamvar i et interview.
Det seje ved denne service er, at der ikke er tale om et enten-eller. Det er muligt at slå Søgeoversigt til og fra – og tilmed at redigere i data, således at der er personlig kontrol med sagerne. Alle data ligger online på ens Google konto, således at den private søgeprofil følger med verden over, lige meget hvorfra og på hvilken computer man logger ind.
For at aktivere denne form “intelligente” søgeresultater skal man have en (gratis) Google konto og anvende en (gratis) Google bjælke med PageRank i sin Internet Explorer eller (gratis) Firefox browser. Søgeoversigt er … gratis. Den nye service påvirker ikke ens annoncevisning.
Søgeoversigt griber ind i ens privatliv online på en positiv måde, idet brugeren selv kan bestemme, hvad og hvornår og om ens data skal gemmes. Det betyder, siger Peter Fleischer, ansvarlig for privatliv i Google, at de tilmeldte bevarer deres søge og surfingdata som deres ejendom, mens Google fortsætter med at slette personfølsomme data som IP-adresser efter de normale 18 måneder. De to forhold spiller ikke sammen.