Google og nyhedsservicen AFP er enige
AFP er ikke negative, idet tjenesten skriver, at dens brugere “fremover vil have mulighed for dramatiske nye innovative måder at læse deres stof”. AFP skriver også, at der fremover med deres stof vil være flere muligheder end normalt på Google News, men ingen medier ved hvilke. AFP er ikke en helt lille butik. Tjenesten har 4.000 journalister og faste free lancere, som dækker 165 nationer. Der er 7.000 abonnenter på AFP globalt – herunder Yahoo, MSN, AOL og andre store internet tjenester. InfoWorld mener, at denne aftale efterlader ubesvarede spørgsmål. Ikke mindst fokuserer interessen sig på, om Google nu har opgivet sin “ret” til at linke til alt muligt online og fra nu af vil betale. Men helt ærligt lyder det underligt, når Google skubber trafik til andre sites. Noget tyder på, at nye initiativer fra Google sammen med AFP er på vej, som går betydeligt ud over News.google.com. Så måske dækker kompromisset udenfor retssalen nye samarbejder, men ikke direkte betaling for news links. Voila. Tusinder af andre indholdsleverandører har formentlig stadig ikke noget at komme efter. |
||
