Download film til TV

Skrevet af Dan, Ons, 2007-02-07 12:14

Problemet med at downloade film og afspille dem direkte på TV nærmer sig en form for løsning i disse dage – igen i USA (sorry men det kommer nok også til os en dag). Problemet er, at filmen skal ned på folks PC og derefter skydes videre til TV storskærmen. Amazon Unbox filmdownload starter i dag samarbejde med TiVo, hvor folk ved at registrere deres TiVo harddiskoptager hos Amazon kan smutte udenom deres PC (eller downloade begge steder). Det koster ikke ekstra at leje/købe film, men det er jo en strategisk alliance, der vil noget.

TiVo har 1,5 million brugere med det nødvendige bredbånd, og mange af dem bruger ikke kraftige computere – altså en udvidelse af download markedet. Unbox får derved en fordel frem for Wal-Mart, CinemaNow og iTunes, som tilbyder download af film

Apple Inc. går en anden vej. De starter i denne måned salg af en trådløs Apple-TV dims, som kan streame film fra computeren til TV. Den går selvfølgelig via iTunes. Så der arbejdes skam på at lave det attraktive hjemmeteater let og attraktivt.

Som altid er det muligheden for at få indhold, der rykker udviklingen og markedet. Desværre skal isenkrammet udviklet, bygges, markedsføres og sælges først. Det samme gælder for et Blog by Blog medie. Uden websitet og teknologien parat kommer det der intelligente og vigtige indhold ikke online.

Skrevet af Karin Høgh (ikke efterprøvet), Ons, 2007-02-07 23:54

Dan: På min blog har jeg beskrevet en boks, som jeg har købt herhjemme til 1700 kroner, og som kan streame film, fotos, video og lydpodcasts til tv – også via iTunes – godt nok ikke .mov, som Apple-tv kan streame. Men spørgsmålet er, hvilke formater Apple-tv kan læse.

http://podblog.dk/2007/01/31/streaming-wifi-mediacenter-netv%c3%a6rks-dvd-afspiller-eller-bare-podcast-pa-fjernsynet/

Skrevet af Christian, Tor, 2007-02-08 01:50

Hej Karin :-)

At dømme fra de tekniske specifikationer for Apple TV, så kan den klare de samme formater som iTunes, hvilket er Quicktime formaterne og en lille håndfuld trediepart formater.

Mere specifikt:

Video
Video formats supported: H.264 and protected H.264 (from iTunes Store): 640 by 480, 30 fps, LC version of Baseline Profile; 320 by 240, 30 fps, Baseline profile up to Level 1.3; 1280 by 720, 24 fps, Progressive Main Profile. MPEG-4: 640 by 480, 30 fps, Simple Profile

Audio
Audio formats supported: AAC (16 to 320 Kbps); protected AAC (from iTunes Store); MP3 (16 to 320 Kbps); MP3 VBR; Apple Lossless; AIFF; WAV

Photos
Photo formats supported: JPEG, BMP, GIF, TIFF, PNG

Jeg har ikke fundet noget information om evt. mulighed for at tilføje flere codecs til at afspille andre formater. Personligt så jeg meget gerne diverse åbne standarder, som Ogg, FLAC, Speex, osv.

Der er flere tekniske detaljer, som får mig til at krumme tær … lille harddisk (40GB), HD 1080i interlaced :-(, sync er kun med iTunes (tilgengæld ser det nemt ud), ...

Tanken var der, men det virker som de enten kun er gået halvhjertet til udførelsen, eller også har måttet gå for meget på kompromis. Måske næste generation bliver bedre…

 
     
Blog by Blog