Socialt netværk vil eje bylivet

Skrevet af Dan, Søn, 2006-12-10 03:24

Immigranterne fra andre communities er allerede ved at bosætte sig på Blocksavvy, men indtil februar 2007 kan man kun komme ind via invitation (ikke svært). Ideen er, at man opretter sig online i et værelse med en identitet, hvorefter man begynder at møblere det.

Det særlige er, at man kan flytte ind i nabolag (ex. modegaden), som passer til ens livsstil (sammen med alle de andre, der er som dig). Den STORE ide er, at man betaler for at komme ind, og derefter kan begynde at handle med “savvy dollars” (smarte penge). Ligesom i netværket Second Life er det bestemt ikke lukkede døre mellem ægte dollars og smarte dollars.

Forhåbningen er, at brugerne bliver forbundet med andre, som ønsker tilsvarende produkter, identiteter, livsstil … produkterne er virtuelle, men producenterne er bestemt velkendte varemærker (brands). Vær mere aktiv og tjen flere smarte dollars. Målet for Blocksavvy er at eje konceptet om at leve et andet (by)liv, end det man har af kød og blod.

Teknisk set er Blocksavvy udtryk for en hastig integration af de dominerende sociale netværks. Man kan hente fotos på Flickr og video fra YouTube. Beboerne på Blocksavvy kan flytte deres smarte velindrettede værelse videre til MySpace eller Blogger.

 
     
Blog by Blog