Hvem sagde objektiv?

Skrevet af Dan, Søn, 2006-12-10 02:59

I begyndelsen af december erklærede det amerikanske TV-selskab NBC, at stationen for fremtiden vil karakterisere konflikten i Iraq som “borgerkrig”. Det startede en noget særpræget borgerkrig i medierne, for NBC brød med den officielle (fra det Hvide Hus) linie om, at det drejer sig om “krig mod terror”. Konservative Fox nægtede at bruge ordet borgerkrig … medierne måtte tage sproglig (politisk?) stilling til konflikten i Iraq.

Få vil være overraskede over, at sproget altid betyder noget særligt, og at det naturligvis repræsenterer en holdning. Nu har to amerikanske forskere fra University of Chicago efter studier af 417 aviser fastslået, at landets medier ikke reflekterer deres lederskribenters eller journalisters holdninger, når de bruger politisk befængt sprogbrug.

Aviserne reflekterer deres læseres værdier … aviserne bruger sproget som et business redskab = større omsætning. Sagt på en anden måde: Aviserne reflekterer, hvad de forventer, deres læsere gerne vil læse. Angående krigen i Iraq er der tydeligt sket et politisk skred i USA imod krigen. NBC gik altså ud for at skære en større del af kagen ved at erklære “borgerkrig”.


 
     
Blog by Blog