Berlingske satser online
Målet er at blive Danmarks bedste og i løbet af få år største landsdækkende business-site, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør og redaktør for Nye Medier på Berlingske Tidende. Business.dk har de seneste tre måneder ansat ti redaktionelle medarbejdere til satningen, og det nye site har været under udvikling i et halvt år. Berlingske går i høj grad web 2.0 vejen ved i langt højere grad end i dag at lade sitet være åbent for eksterne kommentatorer og læserdebat. Det sker bl.a. ved at etablere et egentligt korps af 21 såkaldte gæste-kommentatorer, der vil rapportere om alt fra iværksætteri til privatøkonomi, Wall Street, Silicon Valley, ledelse og personlig performance. - Vi vil også i løbet af kort tid få tilknyttet en række weblogs, ligesom vi vil etablere masser af mulighed for debat under kommentarerne og under udvalgte artikler, hvor der kunne være behov for at lade læserne komme til orde, siger Henrik Tüchsen, der er redaktør på Business.dk. Satsningen skal ses i lyset af en hastigt voksende antal læsere, der ønsker at være opdateret på erhvervsfronten i løbet af dagen, og hertil kommer, at annoncemarkedet på internettet vokser nærmest eksplosivt. - Det her betyder et endeligt opgør med den hidtidige opdeling, der har været mellem webben og avisen. Nu skal online-mediet kunne en masse af det, som TV og trykte aviser har gjort tidligere. Business.dk bliver et medie, der kan det hele, siger Gregers Wedell-Wedellsborg. Udover journalistikken og debatten indleder og fortsætter Business.dk en række samarbejder på nyhedsfronten med B.T., Berlingske.dk, Berlingske Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet, RB-Børsen, Ritzau og Reuters, ligesom en række aftaler med andre udvalgte partnere er i støbeskeen. Hovedprincippet for designet er, at sitet skal være nemt og hurtigt at bruge. Derfor kræves der ikke registrering eller login. |
||

Interessant at se denne lidt ældre artikel om Gregers Wedell-Wedellsborg og så sammenligne den med eks.vis:
Gregers Wedell Wedellsborg ny TV2 chef
...lader til at TV2 mener det når de siger at de vil være førende på nettet.
Villy