GoogTube venter på at børsen lukker
I henhold til DealBook bloggen forkastede YouTube i sidste uge et lavere bud fra Google, og forhandlingerne gik først i gang, da der kom seriøse penge på bordet (aner ikke hvilke tal). Blog by Blog har flere gange omtalt det enestående sociale fænonem repræsenteret ved YouTube – ligeledes communities MySpace, som blev købt af News Corp. for $580 millioner sidste år og her mindre end et år efter vurderes til $2 milliarder. Kritikere af en eventuel deal har fremhævet, at YouTube er en sump af potentielt dyre retssager, fordi brugerne konstant lægger copyrightede videoklip på servicen. Men de gør noget ved det derovre. Allerede sidste måned blev der lavet en deal med Warner Music Group og i dag (som om de ikke havde andet at lave) blev der indgået aftaler med CBS, Universal Music og Sony BMG. Mon nogen er ved at rydde op? Interessant nok indgik Google nogenlunde de samme aftaler i dag … om at lægge musikvideo’er på deres video-tjeneste, skriver Bloomberg News. At ingen siger en lyd ses på AP, men at det vil sætte skub i Yahoos planer om at købe FaceBook kan der ikke være tvivl om. Hvis der indgås en deal i dag bliver det den dyreste, som Google endnu har begået i sine 8 års lange liv. Firmaet eget mindre heldige forsøg på at lave en videotjeneste viser, at de tror på, at internet video er en konkurrent til TV, skriver Business Week |
||
