Højt spil om annoncer på YouTube

Skrevet af Dan, Man, 2006-10-02 16:50

YouTube" blev startet for halvandet år siden betalt af de to grundlæggeres personlige kreditkort. Omkostningerne ved at serve et ekstremt stigende antal videoklip om dagen var ved at vælte vognen. De gamblede på, at deres annoncehadende brugere ville skabe dem en gigantsuccess, hvis iværksætterne afstod fra annoncer. Det er lykkedes. I dag sender sitet 100 millioner klip ud på nettet, og der kommer 65.000 nye til – daglig. De har nu skabt et socialt website med 34 millioner unikke brugere om måneden og ligger som top 15 i verden.

Nu skal der tjenes penge på og til herlighederne, men brugerne vil stadig ikke have reklamer.

Metoden er skjult reklame – eller snarere reklamer, der er så interessante (!) for brugerne af YouTube, at de selv vælger at se på dem, fortælle andre om dem og kommentere med flere videoer. Der er lagt op til en massiv udvikling af viral markedsføring. Der er også lagt op til en ny definition af TV mediet. Processen er i gang. American Express har fyret en 2 minutters film af, som nu er set af over 300.000 youtubere – forstår personligt ikke hvorfor.
Kilde Forbes

 
     
Blog by Blog