Unge online konstantEn ny EU-rapport om bla. europæiske 12-18 åriges mobil- og internetforbrug viser, at de unge er online næsten hele tiden – enten via telefonen eller på online chat-systemer. 74 procent af forældrene har ingen regler for børnenes brug. Undersøgelsen viser, at de 12-18årige konstant er online, enten via mobilen eller nettet. Mobilen er tændt om natten, mange sender i snit mere end 100 sms’er om dagen og der logges på Messenger, så snart de kommer hjem fra skolen. 46,1% har mere end 50 personer på deres telefonliste og adresseliste i Messenger. Selvom Forbrugerredegørelsen fra november 2005 bl.a. viser, at de danske forældres kendskab til internettets og mobiltelefonens muligheder er ret begrænsede, viser stor EU-rapport om de 12-18åriges mobil- og internetforbrug, at de danske forældre er meget liberale. 88 % af forældrene giver børnene lov til at bruge MSN, surfe og spille online-spil, som de har lyst til. Og hvad angår mobiltelefon, har 74 % af forældrene ingen spilleregler for børnenes mobiltelefonbrug og mere end 80 % af respondenterne giver udtryk for, at deres forældre er enige i, at det er vigtigt for børn at være i permanent kontakt med venner og kammerater. ”Tallene er udtryk for tillid til børnene og for en afslappet holdning til børnenes forbrug af disse medier. Trods de danske forældres manglende kendskab til mediernes muligheder og generationskløften mellem forældre og børn på disse områder er vi i de danske familier gode til at tale sammen og forhandle uden at opsætte strikse regler og filtre for unge mellem 12 og 18 år,” forklarer professor Birgitte Tufte fra CBS. |
||
