Nyhedsbureau lader computere skrive nyheder

Skrevet af Dan, Ons, 2006-08-23 15:24

Journalisterne hos det amerikanske finans-nyhedsbureau Thomson har siden marts haft elektroniske kolleger. Visse af nyhedshistorierne bliver skrevet af computere, som kan skrive en finansnyhed på blot tre tiendedele af et sekund.

Læs mere i Computerworld

Multitasking

Skrevet af Dan, Ons, 2006-08-23 15:12

Forbrugerne er for længst holdt op med at sidde passivt og stirre på en TV-skærm – det holdt allerede op, da amerikanerne introducere TV nr. 2 i deres køkkener i sdiste århundrede. Det medførte at TV blev et baggrundsmedie til andre aktiviteter.

Dette velkendte fænomen er særdeles synligt ved observation af mobiltelefonbrugere, hvor det at skulle sende en SMS ikke betyder, at andre aktiviteter afbrydes. Det samme gælder for computerspil og internet-browsing, som fusioneres med alle mulige andre aktiviteter.

Spilproducenten EA Games (Electronic Arts) vil i sin næste generation af sports-spil integrere dem med TV- og radiokanaler via Playstation 3 og XBOX 360 konsoller. Executive VP David Gardner, EA Games, mener, at brugerne allerede multitasker (gør flere ting samtidig), så hvorfor ikke indrette sig derpå?

Forbigår opkøbsbølge spil?

Skrevet af Dan, Tir, 2006-08-22 23:01

I mere end et år har alverden spekuleret over, at de store mediemastodonter ville opkøbe spilproducenter for at udvide deres magt over Internet. Helt vilde blev spekulationerne, da News Corp. købte MySpace for at få adgang til de mange millioner brugere.

En førende international analytiker af medie- og online firmaer, Erward Williams fra det canadiske BMO Capital, mener, at toget er kørt, og hvis de store virkelig gerne ville eje spilproducenter var opkøbene allerede sket.

I en artikel i Gamesindustry.biz anslås det at spil-giganten også fremover vil være Electronic Arts

Hvem køber YouTube?

Skrevet af Solana, Tir, 2006-08-22 17:17

Skype blev solgt til eBay for $2.5 millarder. MySpace blev solgt til Rupert Murdoch for $580 millioner. Nu spekulerer alle på, hvilken gigant vil købe populære YouTube, og hvor meget de vil give for det.

Bliver det Time Warner, Sony, eller Apple computer? NY Times spekulerer.

ZNet mente værdien var $1 milliard for en måned siden, men går nu mod strømmen ved at foreslå de top 5 grunde YouTube er et dårligt køb.

Du er på 24/7

Skrevet af Dan, Tir, 2006-08-22 13:15

Da senator George Allen, republikaner fra den amerikanske stat Virginia, den anden dag tillod sig to gange at bruge et nedsættende racistisk ord om en ung mand af indiansk afstamning (macaca) kom han på TV – eller snarere han kom på YouTube.

Den unge mand optog det hele og postede det på YouTube, hvor enhver kan dele sine video-optagelser med verden. I løbet af kort tid blev klippet det mest sete af alle på sitet. Det siger en hel del, for der kommer sådan ca. 20 millioner forskellige brugere forbi hver måned.

Amatører som paparazzi fotografer

Skrevet af Dan, Man, 2006-08-21 19:43

Dagbladet Bild har en læser-reporter feature, som har gjort borgere bevæbnede med image mobiltelefoner til leverandører af indhold til den agressive avis. Et godt foto af en kendis giver 500-1000 euro – hvilket under verdensmesterskaberne i fodbold førte til op til 1.000 indsendte fotos dagligt.

Bild er ikke den eneste avis, der udvider sit korps af fotografer. I henhold til the New York Times (gratis at få password) er en række europæiske aviser i færd med at gøre Bild kunststykket efter.

Igen er der ikke helt noget særligt nyt ved civilist-genereret indhold. I TV-nyhederne så vi altid ned på billeder fra amatører og andre turister, men brugte dem grådigt, når det var de eneste. Husk bare tsunani-billederne, som bestemt ikke var professionelle, men bestemt gode nok.

MTV i England i nye klæder

Skrevet af Christian, Fre, 2006-08-18 02:37

MTV UKMTV UKHer sidder man dybt begravet i kode og hvad sniger sig ind på radaren?

Hjemmesiden for MTV i England er blevet redesignet.

Jeg har vidst i nogle måneder at projektet var igang, men jeg havde ikke hørt noget til det i et stykke tid. De er gået stille med dørene. Derfor var det en glædelige overraskelse, da der kom et lille blip på radaren om, at nu var de i luften.


Wikimania på Harvard

Skrevet af Dan, Tor, 2006-08-10 12:27

Den engelsksprogede version af Wikipedia har langt over 1,2 millioner indrykninger og den gratis encyklopædi skabt af frivillige har opnået meget høj status. Det videnskabelige tidsskrift Nature har fundet 4 fejl i Wikipedia for hver 3 i Encyclopaedia Britannica.

En gruppe af de mest fanatiske wiki-ister har netop været samlet på Harvard Law School for art diskutere mediets fremtid. Grundlæggeren af Wikipedia, Jim Wales, udtaler til New York Times, at fremtiden kommer til at dreje sig om kvalitet og nøjagtighed.

Det meget aktive græsrodprojekt havde dog et par sponsorer ved navn Coca Cola, Nokia og Amazon.com med på sidelinien.

Fotograf afsløret af bloggere

Skrevet af Dan, Tor, 2006-08-10 12:07

Adnan Hajj, libanesisk free lance fotograf blev i går overordentligt velkendt i blogverdenen for at have svindlet med et fotografi (http://graphics10.nytimes.com/images/2006/08/09/business/reuters.600.jpg) (originalen til højre) - han blev også fyret som fotograf for Reuters og helt sikkert utallige andre medier verden over. Adnan Hajj blev af bloggere taget i at have manipuleret med et fotografi, som kørte ud over billedtjenesten lørdag.

Det omtalte fotografi blev afsløret nærmest øjeblikkelig og skabte en voldsom harme blandt bloggere - og naturligvis også i de traditionelle medier, som opsnappede tvivlen få timer efter den opstod. Manipulationerne med billeder anses for uetisk (læs: svindel). Det er ganske lige til at ændre fotografier digital og det tolereres ikke i seriøse medier.

Kampagner udkæmpet i blogs

Skrevet af Dan, Tor, 2006-08-10 11:51

Den amerikanske demokratiske senator Joseph I. Lieberman blev onsdag den 9 august besejret i partiets primærvalg i staten Connecticutt af den politisk ubeskrevne milionær Ned Lamont i en bitter og beskidt kampagne udkæmpet fra start til slut på internet af bloggere over senatorens Bushvenlige Irak-støtte.

I de sidste timer før valghandlingen crashede Liebermans kampagne website (http://joe2006.com/) og beskyldinger om beskidte udemokratiske hackertricks fra opponentens støtter flyver gennem luften og på nettet - også på Liebermans site, som 24 timer efter stadig var nede.

Kampagnen mod Liebermans ukritiske holdning overfor præsident Bush og hans Irakkrig tog form på Internet blandt bloggere fra hele landet. Politikeren anses for relativ liberal, men han bukkede under for en meget stærk internebaseret kampagne.

 
     
Blog by Blog